Caspar Phillipson: Kennedy betød meget mere for amerikanerne, end jeg havde forstået

Danske Caspar Phillipson blev med ét det vel nok tætteste, vi i Danmark kommer på præsident John F. Kennedy, der d. 29. maj ville være fyldt 100 år. Caspar spillede nemlig præsidenten i den Oscar-nominerede film ‘Jackie’ om Kennedys hustru og tidligere førstedame, Jacqueline Kennedy, og turnerer nu rundt sammen med USA-journalist, Anders Agner, hvor de præsenterer Kennedys største taler. Og så ligner Caspar præsidenten, hvilket man kan se et eksempel på her.

Han fortsatte med Kennedy, selvom han før det var skuespiller på teater og film, og han føler sig slet ikke færdig med ham – amerikansk politik på det tidspunkt, hans personlige kompleksitet, var lykkelig gift og elskede sine børn over alt på jorden, men samtidig forbruger af andre kvinder i sygelig grad og så hans helbred, han bar for eksempel korset for at holde sig oprejst og var på steroider, selvom han kunne udstråle en enorm sundhed.

USpol.dk har mødt Caspar Phillipson og talt med ham om Kennedy-myten, hans holdning til Kennedy og bogen JFK100, der udkom tidligere på måneden, som Caspar har bidraget til.

Caspar, du spillede jo præsident Kennedy i Jackie. Han blev jo dræbt i sin første embedsperiode. Hvordan har det været at spille en person, der er en så stor myte omkring?

“Det har været fantastisk spændende. Jeg har selvfølgelig været bevidst om hans mytologiske status, men både den chilenske instruktør og jeg har set myten udefra. Og da vi så stod i USA og skulle lave optagelser med hundredvis af statister, som skulle tage imod ham i lufthavnen i Dallas, så var det helt vildt. De ville have selfies, og de ville fortælle om deres egne historier om mordet på Kennedy. Folk er meget følelsesmæssigt forbundet til myten om ham – meget mere, end jeg havde forstået. Han er et stort ikon, og mange, mange sorte familier har Martin Luther King og både JFK og Bobby Kennedy hængende – det er de tre ikoner fra 60’erne, der fik startet og skubbet borgerretsbevægelsen uomgængeligt fremad.”

Du har afholdt den tale, som han skulle have holdt 22. november 1963 i Dallas. Vi ved jo aldrig, hvordan den præcist ville have foreløbet. Har det været et stort pres for dig, eller har det været mindre, fordi du ikke har haft ham at læne dig opad?

“Det har måske været mere kreativt. Med de andre taler har jeg haft optagelser og øvet mig meget, fordi jeg gerne ville lære at tale som ham. Med Dallas-talen er der ingen optagelser, men der er vendinger og retoriske greb, som minder om nogle af de andre taler – og de andre taler kender jeg efterhånden så godt, at jeg med løs hånd har strøget de talemåder ind i den tale. Det er ikke et ukvalificeret bud på, hvordan han nok ville kunne have holdt den, og det har mest af alt været sjovt og spændende.”

Hvad synes du om Kennedy som politiker?

“Han formår at inspirere, synes jeg. Det er jo klart, hvis man ser på hans resultater, at de sociale reformer, Johnson lavede, blev født af Kennedy-administrationen, men Kennedy formåede ikke at føre dem ud i livet, for han var meget påpasselig med selv grundlæggende borgerrettighedsforbedringer, fordi han var bekymret for sit genvalg. Det er jo demokratiets forbandelse. Jeg tror personligt, at han ville have gennemført reformerne i anden valgperiode, men det kan man jo ikke vide – det er jo ligesom de her spekulationer om, hvorvidt USA var gået ligeså helhjertet og ligeså forfærdeligt ind i Vietnam, som de gjorde under Johnson.

Han taler meget om fred imellem folkeslag – hans fredstale handler om at række hånden ud til Sovjet. Jeg opfatter det som et grundlæggende humanistisk budskab.
Der er konflikter mellem familier, naboer og nationer, og man behøver ikke at elske hinanden, men man skal pinedød leve sammen. Det er et vigtigt budskab, i en tid hvor vi, oplever jeg, lukker os meget om os selv og stemmer langt overvejende udfra frygt. Frygten for at miste, frygten for det fremmede. Og der er han meget mere favnende i sit udsyn – Kennedy talte gentagende gange om om, at USA er en nation af immigranter. Det er jo ikke det, man hører Trump sige i dag.”

JFK100

En dansk bog med over 40 bidragsydere, JFK100, udkom tidligere på måneden – en bog, som Anders Agner er redaktør på.

Og en bog, Caspar Phillipson har bidraget til i det afsnit, der handler om myten Kennedy mod slutningen af bogen.

“Der er mange, mange forskellige bidragsydere, der har skrevet forskellige kapitler om hans person, politik og familie. Og så har jeg skrevet et kapitel om, hvordan det er at være ham, og hvad han betyder for amerikanerne i dag”, siger han om et eksempel på et Kennedy-projekt, han blev involveret i.

The speeches of President Kennedy

Det andet projekt, Caspar er med i, er det føromtalte show, hvor han sammen med Anders Agner turnerer rundt og holder Kennedys taler, hvor Anders Agner fortæller baggrunden for dem. Kennedy betyder sindssygt meget for amerikanerne, oplevede Caspar, og mange finder stadig, at hans ord og myte betyder noget for verden af i dag.
Man kan jo derfor sige, at projektet er meget relevant i dag også.

Om projektet siger Caspar selv:

“Vi har fået idéen sammen. Det er opstået gennem samtaler i forbindelse med bogen. Jeg snakkede om, at vi kunne holde en tale til bogudgivelsen, hvorefter Anders Agner vendte tilbage og sagde: “Hov, jeg har en idé. Hvad med at vi gjorde sådan og sådan?”

Kan du fortælle lidt om det samarbejde, I har haft?

“Det samarbejde startede med bogen – vi introducerede filmen ‘Jackie’, og han spurgte, om jeg ville give et bidrag til bogen – i de samtaler gennem bogen og i forberedelserne til ‘Jackie’ gik det op for os, at vi deler passionen for Kennedy og for Kennedys ord. De har betydning i dag – der er mange generelt humanistiske betragtninger om medmenneskelighed og sameksistens. Så talte vi om, at det kunne være sjovt at se, om det kunne noget – at trække på hver af vores spidskompetencer. Hans som Amerika – og Kennedy-ekspert og det, at han har talt med Ted Sorenson(Kennedys taleskriver red.,). Han synes jo, det var vildt, at jeg havde spillet sammen med Natalie Portman, og jeg synes jo, det var vildt, at han havde snakket med Ted Sorenson. Og så har vi jo præsenteret de taler for det amerikanske publikum, og så går det jo op for os, at der er en kæmpe appetit på det her i USA – de har taget ekstremt godt imod os.”

Ja, det er jo blevet en succes.

Ja, det må man sige, det må man virkelig sige. Det, som lige nu er allervildest, er, at Kennedy fylder 100 den 29. maj, og der er vi inviteret til Berlin for at holde talen – i det store Rathaus. Anders skal tale om baggrunden for Kennedytalen, og Kennedy er jo ekstremt vigtig i Berlins historie – det, at han jo var med til at holde Vestberlin på Vestberlins hænder og ikke under kommunismens. Og jeg skal simpelthen holde hele Kennedys berlintale i Berlin – vi skal holde tre forskellige Kennedytaler i Berlin på Kennedys fødselsdag, og det er jo kæmpestort.

Om Jakob 49 Articles
Jakob Terp-Hansen er redaktør på Uspol.dk og forfatter til Fravalget 2016 om den amerikanske valgkamp. Drev under netop den valgkamp hjemmesiden præsidentvalget.dk og brugt som USA-analytiker i radio og tv. Har dækket dansk politik førhen.

Kommentarer

Læg en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*